tirsdag den 22. december 2009

Sommerferien er booket: Cypern (igen)

Photobucket
Strand omkring Ayia Napa

Så har vi booket vores sommerferie for sommeren 2010 og det bliver Cypern - igen! Vi forelskede os simpelthen i øen, vejret, folket og hotellet, da vi var dernede i juli/august 2009. Vi har ikke set lignende strande i Europa med så lækkert krystal blåt vand. Vi havde 38-43 grader da vi var der sidst. Vi skal være der i 9 dage i juli denne gang.

Photobucket
Solnedgang lige udenfor Aiya Napa

tirsdag den 15. december 2009

Guide: Venedig, Italien

Image Hosted by ImageShack.us

Den norditalienske by Venedig behøver vist ingen introduktion. Alle har på et eller andet tidspunkt hørt om "byen der synker". Man tror umiddelbart, at der bor rigtig mange i Venedig, men tallet er faktisk kun omkring 270.000 indbyggere i sommerhalvåret. I vinterhalvåret flytter mange væk, da byen tit er meget oversvømmet i de kolde måneder. Indbyggertallet når derfor ned på ca. 65.000 om vinteren.
Vi besøgte Venedig i juli 2007 sammen med noget familie. Vi besøgte byen som en en-dags-tur i forbindelse med ferie lidt fra byen. Det var utrolig varmt med omkring 32 grader og fuld sol hele dagen - byen kan sagtens oplevelse i den varme, men vi vil alligevel hellere anbefale folk et besøg i foråret eller i starten af efteråret. Husk masser af vand!! Vi fløj iøvrigt med EasyJet Berlin-Venedig t/r for 450 kr inkl skatter. Fra Berlin tog vi bussen tilbage til Danmark.

Restauranter/mad
De fleste af vores familiemedlemmer havde medbragt madpakke på vores en-dags-tur, da vi havde hørt at maden skulle være voldsom dyr (bla. havde vi hørt en skræmme-historie om en sandwich og et par colaer til 1500 kr på en café direkte på Markus pladsen). Det er dog ikke SÅ slemt, men undgå at spise og drikke på cafeerne på Markus pladsen. Pris, kvalitet og mængde hænger slet ikke sammen. Man betaler tilgengæld for beliggenhed! Vi gik i stedet på jagt efter mad i de smalle gader i byen og fandt et fint lille pizzaria (dem er der masser af) der lavede rigtige lækre italienske pizzaslices for 25-40 kr.

Transport
Måden vi kom ind til selve Venedig på var i båd. Vi kørte til en sted der ligger ca. 5 km fra byen, hvor er masse både afgår som alle sejler én ind i byen. Vi betalte ca. 5 euro for en retur billet med båden. Selve bådturen tog ca. 20-25 min og den var super smuk og hyggelig.
I selve byen kom vi rundt til fods, da der ikke er plads til biler i byen. Alle seværdighederne ligger også i gå-afstand fra hinanden.

Image Hosted by ImageShack.us
Området hvor bådene afgik til Venedig


Befolkningen
Vi synes det var meget svært, at få et indtryk at lokal befolkningen, da byen helt bogstaveligtalt var overrendt af turister. Dem vi snakkede med (mest for at spørge om vej imellem alle de smalle gader) var dog søde og hjælpsomme.

Shopping
Der er utrolig mange butikker med karnevalskostumer og udstyr eftersom Venedig er kendt for deres karneval (som holdes hvert år i februar eller marts). Dvs. masker og storslåede kostumer. Der var også mange dyre mærkevarer butikker som bla. Louis Vuitton, D&G og Gucci.

Seværdigheder
Generelt bør man bruge noget tid på, at gå rundt i byen og suge den specielle stemning til sig. Venedigs smalle gader med små (men høje) huse er helt specielle - kun afbrudt her og der af endnu en kanal. Det er nemt, at fare vild, så man skal holde tungen lige i munden eller spørge sig frem - det gjorde vi.

Image Hosted by ImageShack.us
Smal gade i Venedig


En anden ting man bør se er Markus Kirken (Basilica di San Marco a Venezia), hvor evangelisten Markus (ham der har skrevet en del af Biblen) eftersigende skulle ligge i hans kiste. Kirken ligger midt på Markuspladsen (Piazza San Marco) som også er kendt for alle dens (meget nærgående) duer. Selve indgangen til kirken er lidt midt på pladsen - den kan ikke undgås. Køen kan godt være rigtig lang, men lad være med at give op, fordi den ser lang ud. Den bevæger sig rigtig hurtigt! Det er gratis, at komme ind i kirken, men hvis man vil op til bla. Markus' kiste eller ind og se skattekammeret, så koster det 2-3 euro pr. ting. Kirken er utrolig smuk inden i, da den er dekoreret med mange tusinde små guld mosaikker. Husk at kvinder må ikke have lårkorte shorts/kjole på eller noget der er nedringet. Det er også illeset, at have bare arme derinde. Vi havde taget cardigans med i tasken som vi tog på, da vi gik ind.
På pladsen kan man købe små poser med korn og majs som man kan fodre duerne med - vær' forberedt på, at i bliver overfaldet af duer hvis i gør det.

Image Hosted by ImageShack.us
Markuspladsen med Markus Kirken

Image Hosted by ImageShack.us
Mange tusinde duer på Markuspladsen

Image Hosted by ImageShack.us
Markus Kirkens mange guld mosaikker

En anden ting man ikke skal snyde sig selv for er Ponte di Rialto. Selve broen er rigtig fin, men det er egentlig udsigten fra den som er attraktionen. Fra broen kan man i begge sider se udover Canal Grande som er Venedig største kanal og det ses også på aktiviteten i og omkring den.

Image Hosted by ImageShack.us
Canal Grande (set fra Sukkenes Bro)

Vi tog ikke på gondol-tur, da det var alt for varmt og desuden syntes vi det var for dyrt. Prisen variede lidt fra gondol-"firma" til firma, men generelt lå prisen på 1200-1500 kroner for 30-45 min. "Bryllupsgondoler" var extra dyre, men meget populære kunne vi se.

Kommer vi igen?
Vi ville ikke have noget imod, at besøge byen igen, men det ønske står nok lidt nede på listen. Vi ville hellere besøge flere nye steder før vi vender tilbage, men vi vil bestemt ikke afvise, at vi godt kunne finde på det igen om nogle år. Vi vil ihvert fald varmt anbefale folk, at besøge byen. Måske ikke som en hel ferie, men som en-dags-tur er det perfekt. Vi kender andre der har været der på forlænget weekend og de sagde, at man fik nok af alle turisterne efter meget kort tid.



mandag den 7. december 2009

Afstemning på bloggen

Imens vi prøver at finde ud af, hvor vores forårstur skal gå hen (og om man skal tage en afbudsrejse i januar?!), så har vi tilføjet en lille afstemning ude i højre side. Afstemningen er ret simpel: Hvilken destination vil i gerne have en guide til som den næste? I må gerne stemme på flere.

onsdag den 25. november 2009

Guide: Amsterdam, Holland

Image Hosted by ImageShack.us

Amsterdam er med ca. 1 million indbyggere næsten lige så stor som København. Vi besøgte Hollands hovedstad i november 2009 i 4 dage. Vejret var smukt de første to dage med 15 grader og sol, men de sidste to dage var regnfulde og stormende (dog stadig lune i forhold til Danmark på samme tid). Vi fløj med Norwegian fra Kastrup til Amsterdam og vi betalte ca. 931 kr t/r pr. mand. Nowegian ændrede flytiderne for afrejsen dagen mange gange inden rejsen og på selve dagen var flyet meget forsinket. På vej hjem var der dog ingen problemer. Byen er iøvrigt kendt for sit Red Light District og for at det er lovligt at ryge hash der.

Hotel
Vi boede på NH Tropen hotel som lå en hurtig tram-tur fra centrum. Hotellet var fint, rent og morgenmaden var virkelig god! Der var kager, forskelligt brød, juice, frisk frugt og meget, meget mere. Der var også en computer i hotellets forhal med internet som man kunne bruge gratis 15 minutter af gangen. Det eneste minus var personalet; de virkede virkelig ikke som om de gad at være der og virkede generelt lidt sure. Desuden skulle man også købe sig til ting som city-udsigt (30 euro) og senere tjek-ud (20-30 euro), hvilket vi synes er lidt fjollet. Vi gav 2600 kr i alt for 4 overnatninger inkl morgenmad. Værelserne var udstyret med tv, badeværelse med bruser + seperat badeværelse med wc.

Image Hosted by ImageShack.us


Restauranter/mad
Vi spiste en del ude under vores besøg i byen. Den bedste frokost fik vi på en café der lå på Dam-pladsen som hed Majestic. For omkring 7 euro (ca. 53 kroner) fik vi fx. en sandwich fyldt med laks med kartoffelsalat on the side.
Den bedste aftensmad fik vi på en restaurant der hed Lust som lå i "De 9 gader" (det er en restaurant-kæde, så der er også andre rundt omkring i Amsterdam). Her fik vi en tre-retters menu for 27,50 euro (ca. 208 kroner), hvor man selv kunne udvælge de 3 retter fra deres menu kort. Maden var virkelig god og personalet utrolig venligt!

Et andet sted der også kan anbefales er Studio K som er en café, hvor folk også går ud om aftenen. Maden her var ret billigt (10-18 euro pr ret) og var ganske godt! Samme aften vi var der var der bla. roller-disko i et tilstødende lokale. Stedet har også deres egen biograf.

Image Hosted by ImageShack.us

Image Hosted by ImageShack.us

Transport
I Amsterdam kan man både tage busser og trams (en slags sporvogne) rundt i byen. Vi benyttede mest tram'en, da den gik bedst i forhold til hvor vi boede. En voksenbillet til enten bus eller tram koster 2,60 euro (ca. 19 kroner) og den kunne man så bruge en time. En dagsbillet for en voksen kunne købes for ca. 7 euro (ca. 53 kroner) og med den kunne man køre alt det man ville i 24 timer. Tram'en stopper med at køre omkring midnat, men tilgengæld er der natbusser. Taxa'er var en smule billigere end i DK, men ikke meget.

Befolkningen
Det første vi lagde mærke til var, at hollænderne taler vanvittigt godt engelsk! Vi havde ingen sproglige-problemer på hele turen. Folk er også hjælpsomme hvis man spørger om vej, priser på billetter i bussen osv. Vi oplevede dog at folk er lidt ligeglad med fx. "køkultur" som vi jo er ret glad for herhjemme. Folk hopper ind og ud af køer som det passer dem: både køer i supermarkeder, tøjbutikker og køen til tram/bus.

Shopping
Der er masser af muligheder for at shoppe i Amsterdam. Der er en lang gade i nærheden af togstationen, hvor der er den ene butik efter den anden (gaden minder meget om Strøget). Vil man i lidt mere specielle butikker, så er det butikkerne i "De 9 Gader" man skal gå efter. Her fandt vi bla. en ret fed vintagebutik der hed Zipper (Huidenstraat 7, 1016 Amsterdam). Priserne der er ganske fornuftige med bla. t-shirts med print for ca. 20-25 euro (150-200 kroner) og kjoler fra ca. 300 kroner og op. Går man efter de dyre mærker, så skal man tage et smut i det store mall der hedder De Bijenkorf som ligger ved Dam (her kan man iøvrigt også købe lækre kager!).


Image Hosted by ImageShack.us
Julelys i "De 9 gader"

Seværdigheder
Vi var som sagt i byen i 4 dage og vi kunne måske godt have brugt en enkelt dag mere, men vi er meget enige om at en uge i Amsterdam ville faktisk være lidt for meget. Her er de ting vi synes man skal gøre/se under et besøg i Amsterdam:

Red Light District - gå en tur igennem området. I Holland er det lovligt, at tjene penge som prostitueret, men det er ikke lovligt at "trække på gaden" derfor står pigerne i vinduernes røde lys og "tilbyder" sig selv. Området er super smukt med de flotte kanaler, så vi gik igennem gaderne midt på dagen. Det var lidt en underlig oplevelse, at se pige efter pige i små bikinier og undertøj. Området er også fyldt med "Coffeeshops", hvor det er muligt at få en joint sammen med kaffen. Vi prøvede dog hverken piger eller kaffe-tillbudet.

Image Hosted by ImageShack.us
Kanalerne i og om Red Light District

Anne Franks Hus - De fleste af os kender vist historien om den jødiske pige Anne Frank. Hende og hendes familie formåede at gemme sig for nazisterne (2. Verdenskrig) i en hemmelig del af deres hus i 2 år før nogen sladrede. Anne skrev i disse to år dagbog om deres skjulte liv og hendes håb for fremtiden. Anne endte med at dø i koncentrationslejren (af sygdom), men hendes far udgave nogle år efter hendes dagbog som i dag bare er kendt som "Anne Franks Dagbog". Huset hvor familien gemte sig ligger i Amsterdam, hvor det nu er et museum som man kan besøge. Det gjorde stort indtryk på os og er bestemt et besøg værd! Entre for en voksen koster 8,50 euro (ca. 65 kroner). OBS: Det er ikke tilladt, at tage billeder derinde.

Image Hosted by ImageShack.us
Foran Anne Franks hus

Kanalrundfart - Vi ved ikke helt om vi direkte vil anbefale en kanalrundtfart, da de er meget dyre og slet ikke lige så hyggelige som i fx. København. Den billigeste vi kunne finde kostede 12,50 euro for en time (ca. 95 kroner). Der var et gennemsigtigt tag på alle bådene som gjorde, at man ikke blev våd når det regnende, men var samtidigt skyld i, at man ikke rigtig kunne tage nogle ordentlige billeder. Desuden blev det lidt irriterende i længden, at infoen om hvert sted vi passerede blev fortalt på ikke mindre end 4 sprog. Mange af disse både afgår fra kanalen lige ved togstationen og der er afgang 2-3 gange i timen.

Appelgebak på Café Winkel - "Appelgebak" er hollændernes version af applepie/æbletærte med æbler, kanel og rosiner som alt sammen har ligget i blød i portvin. Tærten serveres med flødeskum. Vi havde fået en anbefaling om, at tærten skulle være specielt god på Café Winkel (Noordermarkt 43) og den ligger kun 5 mins gang fra Anne Franks hus, så vi tænkte at det fortjente et forsøg. Og den var virkelig god! For kun 7,90 euro (ca. 60 kroner) fik vi en kop kaffe, en kop frisk mynthe the og et (stort!) stykke appelgebak med flødeskum. Stedet var rigtig hyggeligt og personalet rigtig søde. Kan varmt anbefales!

Image Hosted by ImageShack.us

Kommer vi igen?
Puha - det er svært at svare på. Hvis vi kommer igen, så er det nok fordi vi kender folk i byen og ikke så meget pga selve byen. Vi er glade for, at vi nu har været der og vi havde en rigtig hyggelig tur, men det er ikke en by der har efterladt nogle spor i vores hjerter. Det er dog helt klart en by vi vil anbefale, at man besøger imens man er ung!

fredag den 2. oktober 2009

Næste rejse: Amsterdam i november

Image Hosted by ImageShack.us

Så er vores næste rejsedestination bestemt! D. 20. november tager vi på forlænget weekend til Amsterdam. Ingen af os har været der før, så det glæder vi os til. Vi har også en ven der bor dernede, så det bliver godt at gense ham. Har i nogle gode tips til hvad vi skal se?

Vi købte flybilletter hos Norwegian som kostede 801 kr pr person tur/retur + 110 kr i bagage-gebyr (+ 40 kr i gebyr for at betale med visa/dankort). Så det ender altså på 931 kr pr mand tur/retur.

søndag den 27. september 2009

Norwegian: Nye ruter + en nedlægges

Image Hosted by ImageShack.us

Norwegian åbner en del nye ruter fra Danmark dette efterår - og samtidigt lukker de en enkelt ned. Vi starter med det kedelige; Ruten imellem København og Pisa i Italien lukker i oktober. Ruten har sidste flyvning d. 24. oktober 2009. Tilgengæld åbner de en masse nye ruter fra København og Aalborg. Her er listen:

København - Gran Canaria (LPA) med start d. 10. oktober
København - Barcelona (BCN) med start d. 25. oktober
København - Genève (GVA) med start d. 28. oktober
København - Dubai (DXB) med start d. 31. oktober
Aalborg - Gran Canaria (LPA) med start d. 31. oktober
Aalborg - Paris (ORY) med start d. 19. november

Besøg/køb billetter online hos Norwegian her.

torsdag den 24. september 2009

Ryan Air: Ny rute til Rom

Image Hosted by ImageShack.us

Lavprisselskabet Ryan Air åbner fra d. 17. november 2009 en rute fra Danmark (Billund) til Rom (Ciampino). Priserne starter fra 226 kr one-way. Vi synes det er super dejligt, at der endelig er et af lavprisselskaberne der åbner en rute fra DK til Rom. Vi har nemlig talt meget om, om vores forårstur 2010 skulle gå til Rom.

I kan besøge Ryan Air her.

fredag den 28. august 2009

Guide: Athen, Grækenland

Image Hosted by ImageShack.us

Athen er den største by i Grækenland og samtidigt også hovedstaden i landet. Byen er en af de ældste i Europa, da man ved det har eksisteret i over 3000 år. Selvom Athen i dag er en voksende storby, så er den stadig mest kendt for at have være kulturelt centrum i middelhavets oldtid. Vi besøgte byen i februar 2008 sammen med et sæt venner på vores egen alder. Vi havde 7 dage i byen og kunne sagtens have brugt flere! Vi fløj med Easyjet fra KBH til Berlin og så fra Berlin til Athen, da denne løsning var langt den billigste (omkring 900 kr alt i alt). Vejret var rigtig dejligt - ca. 20-23 grader hele ugen. Dog havde byen haft sne ugen før vi kom, så det kan være meget omskifteligt på den årstid. Et lille tip: Lad være med, at samle små-sten og lignende op fra ruin-områder. Det er strengt forbudt, at tage sig en lille "souvenir" med hjem og det straffes meget hårdt i Grækenland - op til 5 års fængsel.

Hotel
Vi boede på en fantastisk 3-stjernet hotel midt i Athen der hedder Economy Hotel (klik på navnet for at komme til deres hjemmeside). Hotellet lå lige ved rådhuset og rådhuspladsen som vi havde udsigt over fra balkon på vores værelse. I området var der masser af indkøbs muligheder og hotellet lå kun 10 mins gang fra den kendte bydel Plaka. I prisen var der inkluderet morgenmad på hotellet og den var ganske god; lidt forskellige græske kager, græsk yoghurt med frugt og honning, brød med diverse pålæg + havregryn, cornflakes osv. Værelserne var udstyret med tv, balkon og et lille køleskab. Personalet var utrolig venlige og hjælpsomme (de hjalp mht at finde vej og anbefale os gode restauranter) og receptionen var åbent 24/7. De 2 metrostop Omonoia og Monastiraki var kun 5 mins gang i hver retning.

Image Hosted by ImageShack.us
Rådhuset og rådhuspladsen i Athen - det her var vores udsigt fra vores balkon på hotellet


Restauranter/mad

Vi var ude og spise rigtig mange gange i løbet af den uge var vi der. Vi er alle 4 store fans af det græske køkken, så det var mest græsk mad vi gik efter. Noget af det bedste fastfood vi fik var fra en lille biks der lå på en lille gade fyldt med restauranter. Det var en fladbrød fyldt med lammekød på et spyd, tomater, salat og tzatziki. Uhm det var godt og billigt!

Image Hosted by ImageShack.us
Fastfood ala Grækenland: lam på spyd rullet i salat, tomater og masser af tzatziki



Vi prøvede en del restauranter i løbet af ugen, men den der virkelig er værd at nævne er en lille hyggelig en vi fandt i den gamle bydel Plaka. Der en trappe der går op ad på Plaka som er fyldt med mange gode restauranter. Vi kan desværre ikke huske navnet på restauranten, men den lå på den højre side af trappen, når man går op. Stedet var super hyggeligt med stille live musik og personalet var venligt. Maden var super lækker - til dato nok den bedste tzatziki vi har fået. Prislejet var utrolig fair - vi betalte 18-20 euro pr. mand for forret og hovedret (drikkelse gav ejeren, da vi kom flere gange).

Image Hosted by ImageShack.us
Udsnit af maden vi fik på vores ynglings restaurant på Plaka: Mousakka, muslinger i cremet tomatsauce med feta, tzatziki og græsk salat.


Transport
Vi gik utrolig meget rundt til seværdighederne, da vi boede ret centralt, men når vi skulle lidt længere rundt i byen, så benyttede vi os af metroen som nok er den reneste metro vi har været i. Den er også ret billig, da vi mener at vi gav omkring 0,80 euro pr. billet (billetten gælder en time), så det er ca. 6 kr (lidt nogle andre priser end hvad vi er vant til herhjemme!). Lad være med at køre uden billet i metroen - der var utrolig meget kontrol, så det kan ikke betale sig at snyde sig til en gratis tur.
Til og fra lufthavnen tog vi en af lufthavnsbusserne der kører til og fra Syntagma Square (kæmpe plads som ligger midt i byen foran det græske parlament). Mener vi gav hvad der svarer til 80-90 kr hver vej med bussen (det er et godt stykke!). Det var muligt at købe en retur billigt med det samme i lufthavnen og så sparede man lidt.

Befolkningen
Det er helt klart det mest gæstfrie land vi nogen sinde har været i. Grækerne er utrolig søde og vil både gerne hjælpe og small-talke lidt. Der var utrolig mange der kom op til os bare fordi de ville snakke lidt og høre hvor vi kom fra osv. Vi tror dog, at de havde lidt mere overskud pga tidspunktet af året, da det var tydeligt at der ikke var mange turister i byen. Flere spurgte os også om hvad i alverden vi lavede i Athen i februar måned.

Shopping
De fleste ting er stadig billigere i Grækenland end de er i Danmark og sådan var det lidt generelt med alt. Ting der dog er endnu billigere i Athen er sådan noget som krydderier, olivenolie, smykker og spiritus som er produceret i Grækenland (fx. ouzo og metaxa).

Seværdigheder
Der er utrolig meget, at se i Athen. Det meste af det er ruin-steder som er rigtig godt bevaret. Vi blev overrasket over, hvor mange steder der giver gratis adgang, når længe man er studerende. Så husk jeres studiekort, hvis i har sådan et. Og spørg gerne om der er rabat for studerende - det er nemlig ikke alle steder at de skilter med det. Generelt synes vi, at man skal droppe museer i en by som Athen. Der er så meget historie at se i selve byen, at det næsten er synd at gå rundt på et museum. Som sagt er der mange ting at se i Athen, så vi har her valgt at fremhæve dem vi synes var det bedste.

Man kan næsten ikke komme uden om Akropolis, hvis man er i Athen. Det er et must! Man kan tage metroen til det stop der ret simpelt hedder "Acropolis" og så gå derfra. Mandag-lørdag koster det for en voksen 12 euro (halv pris for studerende) og børn er gratis. Søndag er det gratis - og det var også den dag vi valgte at se det, så vi betalte ingenting. Vi troede der ville være proppet deroppe, men det var ikke så slemt. Man skal gå et lille stykke derop, så tag nogle ordentlige sko på. Husk at holde et par pauser på vejen derop og nyde udsigten! På vejen derop kommer man først forbi Odeum of Herodes (et gammelt teater) som stadig bliver brugt til forestillinger om sommeren. Når man er oppe, så er der indgang til hele Akroplis-området igennem Nike Templet. Der er en fantastisk udsigt deroppe fra, men det er ikke den bedste i Athen. Det var super spændende at se Akropolis, men det var ikke det der gav det største sug i maven på turen.


Image Hosted by ImageShack.us
Odeum of Herodes


Image Hosted by ImageShack.us
Parthenon ved Akropolis - som desværre var under restauration da vi var der


Image Hosted by ImageShack.us
Disses damer som er en del af Erechtheion Templet kaldes "The Caryatids". Noget af det smukkeste ved Akropolis.


Den seværdighed vi var mest imponeret over var Zeus' Tempel. Det var simpelthen KÆMPE! (I kan også se, hvor små vi ser ud på billedet hernede under i forhold til selve templet). Det vilde er egentlig, at det kun er 1/10 af det oprindeligt tempel der står tilbage. Helt ufatteligt. Templet ligger inde i byen - hvis man tager metroen til nationalparken (stoppet Syntagma), så kan man gå igennem den og så ende tæt ved templet. Det var gratis for os med studiekort og for alle andre koster det 2 euro at komme ind på pladsen (ca. 15 kr).

Image Hosted by ImageShack.us
Zeus' (kæmpe) Tempel


Den sidste seværdighed vi vil anbefale, er at "bestige" Filopappos Hill. Som navnet fortæller, så er det en meget stor høj midt i byen. Oppe fra toppen har man nok Athens bedste udsigt; til den på den ene side har man udsigten over til Akropolis, fremadrettet kan man se udover hele byen og på venstre side kan man se helt ud til vandet på en klar dag (vi kunne). Turen op af selve højen er dog også helt fantastisk. Inden man starter opstigningen, så kan man lige besøge det fængsel, hvor det berømte filosof Sokrates sad fængslet inden sin henrettelse. På vejen op er det første man støder på en plads med marmor-bænken, hvor Sokrates og andre filosoffer plejede at undervise for mange, mange år siden. Vejen derop foregår at små, helt vildt hyggelige stier. Det er helt gratis at tage turen op af højen.

Image Hosted by ImageShack.us
Sokrates' fængsel - ved foden af Filopappos Hill


Image Hosted by ImageShack.us
Turen op/ned af Filopappos Hill går af disse små hyggelige stier


Image Hosted by ImageShack.us
Nyd den fantastisk udsigt fra Filopappos Hill

Kommer vi igen?
Helt sikkert!! Sammen med London er Athen en af vores to ynglings byer i Europa. Fantastisk sted der rummer så meget historie samtidigt med at byen er en storby. Vi kunne godt tænke os, at opleve byen mere grøn, da foråret stadig ikke helt var gået i gang, da vi var der i slutningen af februar. Menneskene er søde og maden er ligeledes lækker. Helt klart en destination vi vil anbefale andre!

torsdag den 13. august 2009

Guide: London, England

Image Hosted by ImageShack.us


London behøver vist ingen nærmere introduktion. Hovedstaden i England rummer flere millioner af turister hvert år og det er bestemt ikke uden grund, at byen er en af Europas mest besøgte hovedstæder. Vi besøgte byen i marts 2007. Vi havde været så heldige, at vinde flybilletter i en konkurrence hos Ryan Air. Vi var der i 6 dage, hvor vi fik set en del ting. Vejret var også med os - vi havde ca. 18 grader hele ugen og endte med at smide vinterjakkerne.

Hotel
Vi boede på et billigt (men ganske fint) hotel ude i Bayswater/Notting Hill. Hotellet hed Lords Hotel og er 1-stjernet, men var overraskende godt! Værelserne var godt nok lidt små, men sengene var fine, der var tv og et skab. Desuden et toilet, der godt nok også var meget småt. Området var super hyggeligt og vi følte os trygge ved at færdes der - også om natten. Der var en lille shoppinggade få minutter væk som havde både supermarked, souvenirs-butikker, shoppingcenter (med bla. en H&M og Zara) og en masse restauranter. Nærmeste underground/metro station var Queensway som lå få minutters gang fra hotellet.

Restauranter/mad

Vi var ude og spise flere gange i løbet af vores ophold i byen. Sushi blev det til en del gange, da vi vist er lidt bidt af det efterhånden. Ellers fik vi prøvet indisk, italiensk og så fik vi vist også en omgang "amerikansk" i form af Burger King. Et af vores ynglings take-away steder blev Pret a manger. De laver super lækre sandwiches, salater og sunde snacks (fx. humus med friske grønsags stænger). Åh hvor ville vi ønske, at Pret kom til Danmark!
Mht restauranter vil klart anbefale (hvis man er til sushi), at man prøver Yo!Sushi mens man er i London. Der ligger bla. en lige ved stormagasinet Harrods som var den vi besøgte. Det specielle ved Yo!Sushi er, at sushien kører rundt på et bånd på små farvede tallerkner. Man tager dem man ønsker og betaler så til sidst, når man er færdig. Der er en prisoversigt der viser hvad de forskellige ting koster - alt efter hvilken farve tallerknen har. De har dog også et menukort hvorfra man kan bestille, hvis der er intet på båndet der frister. Priserne er meget lig priserne man betaler, når man går ud og spiser sushi i Danmark


Image Hosted by ImageShack.us
Yo!Sushi - hvor sushien kører rundt på bånd


Transport
Vi brugte underground/metroen til at komme rundt med. Vi havde hørt, at det egentlig var okay billigt, at køre med taxa derover, men det fik vi aldrig brug for. Den dag vi ankom købte vi os et Oyster card hver som gjorde det muligt for os at kører alt det vi ville med underground i en uge. Vi betalte omkring 200 kr hver (og de blev tjent ind kontra hvis vi havde betalt for hver eneste tur!).

Befolkningen
Man føler lidt, at man er havnet i en verdensby, da der er utrolig man nationaliteter i London. Tempoet i byen er højt, da mange har travlt, men folk er søde og venlige i butikkerne. Vi havde heller ingen problemer med at få hjælp til at finde vej eller lignende.

Shopping
Oxford street! Den gade er SÅ lang og proppet med alle de fede butikker man kan ønske sig! Af de engelske mærker, så vil jeg bla. anbefale at man tager et smut forbi den KÆMPE Topshop, Primark, River Island og Dorothy Perkins.
Vi havde fået anbefalet af mange, at tage et smut forbi Camden Market, men markedet holdes kun et par gange om ugen og det passede ikke rigtigt ind i vores planer. Metroen går direkte derud.
Hvis man har tid, så burde man næsten også tage et smut forbi stormagasinet Harrods. Dette shoppingcenter er KÆMPE og man kan let fare vild derinde i alle de dyre varer. Harrods er mest kendt for to ting: at de sælger dyre, lækre designer varer og så fordi det faktisk er en køn bygning. Især efter mørkest frembrud, hvor bygningens lyses op af tusinde små lamper.

Image Hosted by ImageShack.us
Harrods med de mange små lys

Seværdigheder
Vi ved ikke helt, hvor vi skal begynde her. Der er SÅ meget at se i London, så man kan umuligt nå alt på en tur derover. For det første, så vil vi opfordre alle studerende til at medbringe deres studiekort på en tur herover. Der er super mange steder der giver rabat på entreen (eller helt gratis entré), når man fremviser sit studiekort. Bare spørg ved alle seværdigheder, fordi der er mange der giver rabat uden at reklamere med at de gør.

Vi fik set utrolig mange ting i løbet af de 6 dage: Little Ben, Big Ben, House of Parliament, Tower of London, Tower Bridge, Wall of London, London Aquarium, The British Museum, Buckingham Palace, Westminister Abbey, St. Pauls katedral og Natural History Museum (som har dinosaur-skeletter).
Hvis vi skal fremhæve nogen positivt, så vil det nok være The British Museum, Big Ben og Natural History Museum.


Image Hosted by ImageShack.us
British Museum



The British Museum har SÅ mange fantastiske ting, statuer og ruiner som man har hørt om flere gange. Desuden stedet kæmpe stort, så lad være med at begå den fejl kun at sætte en halv dag af som vi gjorde. Vi endte med at tage tilbage dagen efter, fordi der var mere vi gerne vil se. Det er gratis at komme ind.
Big Ben er et must hvis man er i London - og selvom man godt ved det er "big", så bliver man alligevel overrasket over HVOR højt det ur egentlig er.
Natural History Museum var faktisk først noget vi opdagede da vi var derover. Vi faldt tilfældigvis over en reklamesøjle et sted i byen. Den ene af os har altid været utrolig fasineret af dinosauer, så det blev et must at vi skulle derind forbi og se rigtige dino-skeletter. Her brugte vi et par timer og det var en sjov oplevelse! Entreen her var gratis.
Hvis vi skal fremhæve en ting der godt kan springes over, så må det være London Aquarium. For det første var entreen halv-dyr med sine godt 100 kr for studerende over 18 år. Og for det andet så var udvalget af fisk/dyr de havde bare skuffende hvis man tænker på, at de skulle være et af europas største. Jeg havde glædet mig til nogle kæmpe bassiner med nogle store hajer, men deres største bassin indeholdte to-tre halv-små hajer, et par rokker og lidt små fisk. Ikke pengene værd, hvis man spørger os!

Image Hosted by ImageShack.us
En af de sølle hajer i London Aquarium


Kommer vi igen?
Helt sikkert! London er blevet en af vore begges ynglings byer i europa. Desuden er vi begge ærgelige over, at vi ikke fik set nogle musicals imens vi var der. Det skal vi helt sikkert næste gang!

søndag den 9. august 2009

Nye ruter hos Easyjet

Image Hosted by ImageShack.us Rutekort fra Easyjets hjemmeside


Easyjet åbner snart nye ruter fra Danmark til flere europæiske destinationer. Denne gang er det en ny rute mellem Manchester, UK - København og Geneve, Schweiz - København. Ruten mellem Manchester og København åbner d. 6. november 2009 og ruten til Geneve åbner en lille måneds tid senere, nemlig d. 12 december 2009. De billigeste billetter for begge ruter ligger på 199 kr one-way.

Vi har fløjet med Easyjet rigtig mange gange og der har aldrig været nogen problemer. Det er kun dejligt, at se at de åbner flere ruter fra Danmark, da det åbner muligheden for flere billige weekendture til europæiske byer!