London behøver vist ingen nærmere introduktion. Hovedstaden i England rummer flere millioner af turister hvert år og det er bestemt ikke uden grund, at byen er en af Europas mest besøgte hovedstæder. Vi besøgte byen i marts 2007. Vi havde været så heldige, at vinde flybilletter i en konkurrence hos Ryan Air. Vi var der i 6 dage, hvor vi fik set en del ting. Vejret var også med os - vi havde ca. 18 grader hele ugen og endte med at smide vinterjakkerne.
Hotel
Vi boede på et billigt (men ganske fint) hotel ude i Bayswater/Notting Hill. Hotellet hed Lords Hotel og er 1-stjernet, men var overraskende godt! Værelserne var godt nok lidt små, men sengene var fine, der var tv og et skab. Desuden et toilet, der godt nok også var meget småt. Området var super hyggeligt og vi følte os trygge ved at færdes der - også om natten. Der var en lille shoppinggade få minutter væk som havde både supermarked, souvenirs-butikker, shoppingcenter (med bla. en H&M og Zara) og en masse restauranter. Nærmeste underground/metro station var Queensway som lå få minutters gang fra hotellet.
Restauranter/mad
Vi var ude og spise flere gange i løbet af vores ophold i byen. Sushi blev det til en del gange, da vi vist er lidt bidt af det efterhånden. Ellers fik vi prøvet indisk, italiensk og så fik vi vist også en omgang "amerikansk" i form af Burger King. Et af vores ynglings take-away steder blev Pret a manger. De laver super lækre sandwiches, salater og sunde snacks (fx. humus med friske grønsags stænger). Åh hvor ville vi ønske, at Pret kom til Danmark!
Mht restauranter vil klart anbefale (hvis man er til sushi), at man prøver Yo!Sushi mens man er i London. Der ligger bla. en lige ved stormagasinet Harrods som var den vi besøgte. Det specielle ved Yo!Sushi er, at sushien kører rundt på et bånd på små farvede tallerkner. Man tager dem man ønsker og betaler så til sidst, når man er færdig. Der er en prisoversigt der viser hvad de forskellige ting koster - alt efter hvilken farve tallerknen har. De har dog også et menukort hvorfra man kan bestille, hvis der er intet på båndet der frister. Priserne er meget lig priserne man betaler, når man går ud og spiser sushi i Danmark
Yo!Sushi - hvor sushien kører rundt på bånd
Transport
Vi brugte underground/metroen til at komme rundt med. Vi havde hørt, at det egentlig var okay billigt, at køre med taxa derover, men det fik vi aldrig brug for. Den dag vi ankom købte vi os et Oyster card hver som gjorde det muligt for os at kører alt det vi ville med underground i en uge. Vi betalte omkring 200 kr hver (og de blev tjent ind kontra hvis vi havde betalt for hver eneste tur!).
Befolkningen
Man føler lidt, at man er havnet i en verdensby, da der er utrolig man nationaliteter i London. Tempoet i byen er højt, da mange har travlt, men folk er søde og venlige i butikkerne. Vi havde heller ingen problemer med at få hjælp til at finde vej eller lignende.
Shopping
Oxford street! Den gade er SÅ lang og proppet med alle de fede butikker man kan ønske sig! Af de engelske mærker, så vil jeg bla. anbefale at man tager et smut forbi den KÆMPE Topshop, Primark, River Island og Dorothy Perkins.
Vi havde fået anbefalet af mange, at tage et smut forbi Camden Market, men markedet holdes kun et par gange om ugen og det passede ikke rigtigt ind i vores planer. Metroen går direkte derud.
Hvis man har tid, så burde man næsten også tage et smut forbi stormagasinet Harrods. Dette shoppingcenter er KÆMPE og man kan let fare vild derinde i alle de dyre varer. Harrods er mest kendt for to ting: at de sælger dyre, lækre designer varer og så fordi det faktisk er en køn bygning. Især efter mørkest frembrud, hvor bygningens lyses op af tusinde små lamper.
Vi ved ikke helt, hvor vi skal begynde her. Der er SÅ meget at se i London, så man kan umuligt nå alt på en tur derover. For det første, så vil vi opfordre alle studerende til at medbringe deres studiekort på en tur herover. Der er super mange steder der giver rabat på entreen (eller helt gratis entré), når man fremviser sit studiekort. Bare spørg ved alle seværdigheder, fordi der er mange der giver rabat uden at reklamere med at de gør.
Vi fik set utrolig mange ting i løbet af de 6 dage: Little Ben, Big Ben, House of Parliament, Tower of London, Tower Bridge, Wall of London, London Aquarium, The British Museum, Buckingham Palace, Westminister Abbey, St. Pauls katedral og Natural History Museum (som har dinosaur-skeletter).
Hvis vi skal fremhæve nogen positivt, så vil det nok være The British Museum, Big Ben og Natural History Museum.
The British Museum har SÅ mange fantastiske ting, statuer og ruiner som man har hørt om flere gange. Desuden stedet kæmpe stort, så lad være med at begå den fejl kun at sætte en halv dag af som vi gjorde. Vi endte med at tage tilbage dagen efter, fordi der var mere vi gerne vil se. Det er gratis at komme ind.
Big Ben er et must hvis man er i London - og selvom man godt ved det er "big", så bliver man alligevel overrasket over HVOR højt det ur egentlig er.
Natural History Museum var faktisk først noget vi opdagede da vi var derover. Vi faldt tilfældigvis over en reklamesøjle et sted i byen. Den ene af os har altid været utrolig fasineret af dinosauer, så det blev et must at vi skulle derind forbi og se rigtige dino-skeletter. Her brugte vi et par timer og det var en sjov oplevelse! Entreen her var gratis.
Hvis vi skal fremhæve en ting der godt kan springes over, så må det være London Aquarium. For det første var entreen halv-dyr med sine godt 100 kr for studerende over 18 år. Og for det andet så var udvalget af fisk/dyr de havde bare skuffende hvis man tænker på, at de skulle være et af europas største. Jeg havde glædet mig til nogle kæmpe bassiner med nogle store hajer, men deres største bassin indeholdte to-tre halv-små hajer, et par rokker og lidt små fisk. Ikke pengene værd, hvis man spørger os!
En af de sølle hajer i London Aquarium
Kommer vi igen?
Helt sikkert! London er blevet en af vore begges ynglings byer i europa. Desuden er vi begge ærgelige over, at vi ikke fik set nogle musicals imens vi var der. Det skal vi helt sikkert næste gang!
Det hotel i boede på, var der eget toilet, og var der bad på toilettet? :)
SvarSletMen ellers vil jeg bare lige sige, at det er super godt med en guide til London. Jeg skal nemlig afsted til februar. :D
Ja, det var der - begge dele :) Det var vildt småt og vi følte lidt, at vi gik ind i et skab for at bade, men det var der! Både bruser og wc :)
SvarSletOg rigtig god tur!
jamen så er det da et hotel jeg vil overveje. :)
SvarSlet- og tak! jeg glæder mig rigtig meget. :)
Næste gang så overvej et stroll gennem Brick Lane. Masser af små spisesteder og trendy designshops af designere der ikke er slået igennem endnu. Det er Bangladeshidelen af London, men en del cool barer og hæng ud steder.
SvarSlet